Tiden er igen fløjet af sted, men inden sommerferien for alvor får sit tag i os, vil vi lige fortælle, hvad vi egentlig har brugt juni på.
For vi har haft fart på.
Så snup en iskaffe, find blæseren frem og sæt dig godt til rette.
Det er aldrig nemt at sige farvel
Vi kan virkelig ikke lide at sige farvel, men det kan vi ikke altid undgå. Vi har desværre sagt farvel til to af vores dygtige studentermedarbejdere; Esben og Mathilde.
Esben var studentermedhjælper i Udvikling. Han har simpelthen revet teltpælene op og taget beslutningen om at flytte til København, hvor han skal læse en kandidat på DTU.
Mens Esben er på vej videre i sit uddannelseforløb, har Mathilde netop afsluttet sit. Det betyder, at vi for anden gang skal tage afsked med Mathilde. For i marts rejste hun til Italien, fordi hun fik en helt unik mulighed, som hun umuligt kunne sige nej til.
På det tidspunkt var hun heldigvis ikke helt klar til at slippe os, så derfor har hun arbejdet remote siden marts, hvor hun har skrevet blogindlæg for os.
Men nu har hun afsluttet sin kandidat i webkommunikation, hvilket betyder, at hun skal videre på sin rejse.
2022 vil være et år vi aldrig glemmer
Det er ingen hemmelighed, at vi er i rivende vækst, og vi har for nylig offentliggjort vores årsrapport.
I den kan vi præsentere en vækst på næsten 50%, hvilket betyder, at vi har omsat for vores første tocifrede millionbeløb.
Det er et resultat, som vi er meget stolte af, og der er ingen tvivl om, at det har været en holdindsats.
Det har Detailwatch skrevet en ret fin artikel om, og den synes vi bestemt, at du skal læse.
Men ikke nok med det – vi er også en virksomhed med ambitioner, og vores resultater har givet os blod på tanden til at gå ud over landets grænser.
Det betyder, at vi nu så småt er begyndt at sætte kursen mod det udenlandske marked, hvor vi allerede har nogle få kunder.
ITWatch har skrevet om vores fremtidsplaner, så hvis du vil blive klogere på det, kan du læse artiklen her.
Hvordan bruger du Customers 1st i din butik?
Vi er meget nysgerrige efter at høre, hvad I synes om Customers 1st, og hvordan I bruger det i hverdagen.
Derfor er vi begyndt at lave endnu flere kundehistorier, som vi løbende deler på vores sociale medier.
I juni måned tog vi turen til Vejle for at besøge Hektor, som har Havnens Vin og Tobakhus.
Det kom der en lille video og et blogindlæg ud af, hvor du kan blive klogere på, hvordan de bruger Customers 1st i hverdagen.
Har du en kundeklub?
Hvis ikke kan du nu lave din helt egen kundeklub direkte i dit POS-system med vores loyalitetsprogram.
Det betyder, at du nu kan skrive dine kunder op til din kundeklub direkte i butikken.
Og hvis du mangler inspiration til, hvordan du skaffer tilmeldinger til din kundeklub, har vi lavet et blogindlæg, som du med fordel også kan læse lige her.
Hvis du gerne vil vide mere om hvordan du kommer i gang med loyalitetsprogrammet i Customers 1st, har vi lavet en guide i vores Help center.
Andre rettelser og tilføjelser til systemet
Der er rigtig mange, der har spurgt om at serviceindkaldelser/SMS-udsendelser kan blive sendt ud automatisk, når en kunde køber en serievare.
Så det bliver de nu.
Det betyder, at hvis du ikke vil have, at de bliver sendt ud automatisk, skal du selv gå ind og slå det fra.
Vi har også rykket lidt rundt på, hvor du kan se overblikket over dine lagertal. Det betyder, at du fra nu af, når du skal se, hvor mange varer, du har på lager, skal du kigge under statistik.
Derudover har vi også ændret lidt på knapperne på arbejdskortet.
Det vil sige, at når en kunde har betalt alt på arbejdskortet, så står der fra nu af afslut frem for afslut og betal.
Hvis en kunde mangler at betale dele eller hele arbejdskortet, vil der forsat stå afslut og betal.
Sommerferie
Det vil nok komme bag på mange af jer, men vi holder faktisk også sommerferie.
Det betyder, at der kommer til at være mindre bemanding på kontoret i juli og halvdelen af august.
Så hvis du har spørgsmål til dit abonnement, en funktion eller lignende, må du meget gerne sende en mail, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.
På den måde holder vi linjen åben til de mest presserende sager.
Vi ved godt, at vi har meget på hjertet, så tak fordi du læste med så langt.
God sommer