I en ny virkelighed gælder også en række nye spilleregler – og hvis man ikke forstår dem og bruger dem, når man ikke langt.
Her får du seks spilleregler til at forstå fremtidens handel.
1. Forbrugerne går på tværs af kanaler – og du skal bare være der
Spillets regler er først og fremmest blevet ændret af, at forbrugerne ikke tænker i kanaler, og de hopper gladelig fra den ene kanal til den anden og forventer, at alle andre kan følge med.
Faktisk forventer de mere, end at man bare følger med.
De forventer, at man forudser hvert eneste af deres mange skridt og kan
tilbyde dem den helt rigtige løsning i hvilken som helst kanal på et hvilket som helst tidspunkt.
Den gnidningsfrie bevægelse på tværs er en af de væsentligste og mest krævende forventninger til fremtidens detailhandel.
2. Forbrugerne er uigennemskuelige, men kræver gennemskuelighed
Reglerne er også blevet ændret af krisens nådesløse greb om forbrugerne.
Selv om grebet er blevet løsnet lidt, sidder tilbageholdenheden, prisfokuseringen og den nådesløse sammenligning og kommentering stadig på skulderen af forbrugerne, og hvisker dem ind i øret.
Samtidig med den hårde fokusering på pris kræver forbrugerne også en høj grad af service.
De vil have det hele til halv pris.
Forbrugernes motivation for et køb, rationaler undervejs og efterfølgende har altså ændret sig.
De er umulige at forudsige.
3. Købsprocessen er endeløs, og dermed er mulighederne også endeløse
Købsprocessen har også ændret sig.
Den er blevet langt mere indviklet og uigennemskuelig, og der er mange muligheder for at påvirke beslutningen undervejs, men også mange muligheder for at blive hægtet af eller fravalgt, fordi andre har budt sig til.
Markedsføring er ikke længere, hvad den har været, og en række nye medier er dukket op på banen, samtidig med at antallet af salgskanaler er vokset.
4. Sæt dig i forbrugernes sted (tænk dig krævende og doven)
For at toppe det hele er forbrugerne også blevet mere krævende og dovne.
De forventer svar med det samme, et stort udvalg og at priserne fra nettet kan matches i den fysiske butik.
De hænger gerne en butik ud på sociale medier og er omvendt også fantastiske ambassadører, hvis de først har fået en fantastisk behandling.
Dovenskab hærger også: Hellere gratis parkering og tag over hovedet i et shoppingcenter end betalt parkering og regnvejr i en gågade. Hellere levering til arbejdspladsen end levering til posthuset, hvor man så skal stå i kø. Hellere købe rigeligt hjem og benytte gratis returlabels end at skulle betale for returneringen.
5. Teknologi er nødvendig, og forbrugerne er hele tiden foran
Og så er der selvfølgelig selve teknologien.
Uden den var vi ikke, hvor vi er i dag.
Alt lige fra webshopplatforme over betalingssystemer til mailsystemer har radikalt ændret shopping – for altid.
En ting er selve teknologien – noget andet er at gøre den brugervenlig, og her er der også sket meget de seneste år.
Derudover har forbrugernes modtagelse og adaption af den nye teknologi også været afgørende.
6. Alle døre bør stå åbne, når der er kunder
Endnu et centralt område har ændret sig: Rammebetingelserne.
Den nye lov, der giver butikkerne flere muligheder for at holde længe åbent, åbent om søndagen osv., har også ændret spillets regler.
Faktisk bør loven slet ikke hedde Lukkeloven, men Åbningsloven. Den handler jo mest om, hvornår butikkerne må have åbent – og der er nu mange flere timer i en given uge med åbne butikker end lukkede butikker.
De nye rammebetingelser har betydet yderligere pres på de små butikker og har været en gevinst for varehuse og stormagasiner.
De små butikker har haft svært ved at se mulighederne, idet deres vaner har dikteret en
10.00-17.30 åbningstid, og ejeren har måske kun haft få medhjælpere i butikken.
Men hvem siger, at man skal have åbent mandag formiddag? Man skal da sådan set kun have åbent, når der er kunder – også selv om det er søndag eftermiddag eller torsdag aften.
Louise er CEO for pej gruppen, som er et skandinavisk trendbureau, der har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at forstå og gribe de mange udviklings- og forretningsmuligheder, som trends skaber.
