Indhold
Linket blev kopieret
Nyheder fra juli 2023
4. aug. 2023

Nyheder fra juli 2023

Juli måned er nu forbi, og det er tid til at se tilbage på de nyheder, vi har præsenteret hos Customers 1st i løbet af den seneste måned.
6 min. læsning

Selvom vejret i Danmark ikke ligefrem skriger solskin og skyfri himmel (desværre), så er vi ved godt mod. For i løbet af den seneste måned er der nemlig sket en masse spændende sager i Customers 1st.

Dem præsenterer vi dig for herunder.

En velkomst og et på gensyn

I juli måned har vi sagt på gensyn til en af vores allerførste udviklere, Tobias.

Han har været en del af teamet i fem år og skal nu ud på nye eventyr i sin karriere.

Vi har været utrolig glade for at have ham i teamet, men mon ikke vi ser ham igen – blandt andet i fredagsbaren. Det håber vi selvfølgelig.

Modsat har vi også budt et nyt ansigt velkommen på kontoret. Andreas, der er startet som ny udvikler i vores team.

Allerede nu ved vi, at han er fra Møn, og at han elsker musik og at tage til koncerter. Og så bliver det hans fornemmeste opgave at lave en masse fede features og gøre brugervenligheden af vores system endnu bedre. Vi glæder os til samarbejdet!

Andreas og Tobias fra Customers 1st
Fra venstre: Andreas og Tobias.

Funktion: Følgevarer

Som altid har vi blandt andet brugt juli måned på at tilføje nye funktioner til vores POS-system. Og en af dem er Følgevarer.

Mere præcist kan man i varemodulet angive, at der altid automatisk skal følge en eller flere ekstra varer med til et bestemt hovedprodukt.

Det kan f.eks. være pant, der skal tilføjes, når du sælger en sodavand. Eller hvis du sælger en elcykel, hvor der altid automatisk skal følge et batteri med. Eller måske et strikkesæt, hvor der også skal tilføjes forskellige garn-nøgler, strikkepinde og andet tilbehør.

På den måde behøver du ikke at fremsøge eller scanne hver enkelt del.

Følgevarer i Customers 1st POS-system

Funktion: Skift farve og rækkefølge på betalingsknapper

Endnu en ting, vi har arbejdet på er muligheden for, at du kan ændre farver og rækkefølge på betalingsknapperne i kassen.

Det er næsten ved at være klart, og det vil langsomt blive rullet ud til alle.

Vil du dog gerne være med til at teste det og dermed få det før din nabo, så ræk ud til os på e-mail. Supporten hjælper dig med at sætte det op, så du kan teste det af i din forretning.

Funktion: “Tilbud” er tilføjet som status

Den næste nye funktion finder du under arbejdskort/sagsstyring. Vi har nemlig tilføjet en helt ny status kaldet “tilbud”.

Og det helt særlige ved netop denne er, at arbejdskortet så ikke går ind og reserverer varen på lageret, men du har muligheden for blot at se alle de aktive tilbud, som du har ude hos dine kunder.

Når din kunde så vender tilbage, kan du nemt ændre status på arbejdskortet/sagen til “Igangværende” eller “Færdig” – alt efter, hvad næste skridt er med dit tilbud.

Ny funktion med tilbud som status i Customers 1st POS-system

Funktion: Oprydning af inaktive varer

Når man har drevet en eller flere butikker i mange år, vil der på sigt være varer, der ikke længere er relevante for den daglige drift i butikken. Og de varer ender som regel med at fylde i systemet og kan skabe forvirring i hverdagen.

Derfor har vi lavet en funktion med to nye filter-muligheder, der hjælper dig med at rydde hurtigt op i døde varer på lageret.

Bonus: Funktionen kan også være ret brugbar i forhold til at slette produkter, inden du skal i gang med årets status.

Vi deltager i Formland 2023

Vi er glade for også at kunne offentliggøre, at vi deltager i Formland 2023 den 20-22. august i Herning. 

Og til dig, der nu tænker, hvad er Formland, så er det en designmesse, der gennem en længere periode har samlet en masse fagfolk med passion og kærlighed for design og interiør.

Her glæder vi os utrolig meget til at fortælle – og ikke mindst vise – en masse forskellige mennesker, hvad Customers 1st kan bidrage med.

Måske ses vi?

Du finder os i Hal J3 ved stand nr. J7374.

Du er også velkommen til at reservere et møde med os på forhånd, så du er sikker på at få noget tid til at tale med en af os derude. Det kan du gøre lige her.

Customers 1st deltager i Formland 2023

Andre forbedringer og rettelser i systemet

Udover ovenstående nyheder, så har vi også lavet en række andre tilføjelser og rettelser i Customers 1st’ systemet.

Det indebærer blandt andet, at du nu i kassen kan scanne en vare, sætte den til et negativt antal og scanne samme vare igen. Eksempelvis hvis en kunde har betalt fuld pris for en vare, men skulle have haft en rabat.

Samtidig kan du også nu automatisk få afsenderens navn på dine SMS’er. Se hvordan du redigerer SMS-skabeloner her.

Derudover har du nu også muligheden for at lave udtræk på alle dine sendte SMS’er, så du kan se, hvem de er sendt til, og hvor mange beskeder den enkelte SMS består af.

Disse er selvfølgelig kun et udpluk af de ændringer, der er kommet. Så hvis du gerne vil have det fulde overblik, kan du altid logge ind og se dit Dashboard på Customers 1st.

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Vær den første til at høre om vores produktnyheder, det seneste i detailbranchen og få indsigt.

*Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Customers 1st. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Mest populære blogindlæg

Vil du ruste din butik til fremtiden? 🚀

Få vores guide med 16 tips til, hvordan du kan fremtidssikre din fysiske butik. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den tilsendt på mail.

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023

Sådan!

Du modtager dit whitepaper på mail inden for få minutter. 😊

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023