Retail ordbogen
QR-koden er en stregkode, der ved scanning giver hurtig og nem adgang til f.eks. hjemmesider.
En QR-kode (Quick Response-kode) er en todimensionel stregkode, der kan scannes med en smartphone eller tablet.
Når koden scannes, kan den åbne for alt fra en hjemmeside til et betalingslink eller produktinformation.
Du har sikkert stødt på dem i butikker, på emballage eller i reklamer, hvor de bruges til at give hurtig adgang til digitale oplysninger.

QR-koder er bygget op af sorte og hvide firkanter, som indeholder data, der kan aflæses af en scanner.
Når en kunde fx bruger sin telefon til at scanne en QR-kode, afkodes informationen og vises som tekst, et link eller anden relevant data.
Det er en enkel og hurtig måde at forbinde offline og online på.
I detailhandlen er QR-koder blevet populære, fordi de skaber en fleksibel oplevelse for kunderne.
Med en QR-kode kan en butik fx dele produktdetaljer eller sende kunden videre til en side med aktuelle tilbud.
Koderne kan også bruges til at gøre betalingen nemmere. En kunde kan hurtigt betale ved at scanne en QR-kode, som er integreret i butikkens retail management system.
Derudover kan QR-koder bruges til at udlevere digitale kvitteringer eller lade kunder tjekke lagerstatus på varer via en lagerstyringsløsning.
I vores POS-system kan du også bruge dit kamera som stregkodescanner. Således optimerer du status, optælling og kundehåndtering, m.m.

Der er mange måder at bruge QR-koder på i en butik:
QR-koder kan forenkle mange processer i butikken.
De reducerer behovet for trykt materiale, giver kunderne mere kontrol og gør det muligt at dele information hurtigt.
Samtidig er de billige at implementere og nemme at bruge både for kunder og personale. Det gør dem til et oplagt værktøj i enhver moderne butik.
Relaterede ord: MobilePay, Google Pay, Betalingsmetode.