En snak med…
Lenette Rasmussen
Ejer af Unik Kerteminde

Om Unik
Midt i Kerteminde på Østfyn finder du en guldgrube af lækre og moderne brands. Siden 1996 har butik Unik klædt fynboerne på med et bredt udvalg af både tøj og accessories.
Branche
Fashion
Setup
1 butik
1 lager
Nøglefunktioner
Integrationer
Før samarbejdet med Customers 1st arbejdede Unik Kerteminde med manuelle lagerstyringsmetoder, hvor overblikket var baseret på fornemmelse og løbende optælling. Det gjorde det svært at sikre et retvisende lagerbillede og dermed udfordrende at skabe sammenhæng mellem salg, lager og øvrige processer.
Med implementeringen af Customers 1st har Unik nu fået et samlet digitalt fundament, hvor lager, salg og kundedata er integreret i ét system. Processer, der tidligere var manuelle, er nu automatiseret, og medarbejderne har fået et opdateret og retvisende overblik i realtid. Resultatet er en mere effektiv hverdag, hvor systemet understøtter driften og skaber bedre beslutningsgrundlag på tværs af forretningen.
Et opdateret og revisende lager i realtid giver nu Unik fuld kontrol over varebeholdningen og reducerer usikkerheder
Med integrationen til e-cononomic er Unik sikret en automatisk bogføring og har reduceret sine revisoromkostninger
Med det digitale indkøbsmodul får Unik et klart overblik over kundebestillinger og andre lagerindkøb
Hurtig implementering i butikkerne med minimal træning reducerede supportbehovet og sikrede en gnidningsfri udrulning – uden tab af omsætning eller lukketid
Midt i Kerteminde by finder du dametøjsbutikken Unik, der sidste år kunne fejre butikkens 25-års jubilæum. Selvom butikken har eksisteret i mange år, har det ikke været nødvendigt for dem at følge med den digitale udvikling – alligevel har Unik haft brug for fornyelse.
Efter finanskrisen i 2008 har butiksejeren, Lenette Rasmussen, skiftet kurs. I stedet for at gå den sparsommelige vej begyndte hun først at få kendte, lækre brands ind i forretningen. Og ”det har været skidegodt”, beretter Lenette.
Lenettes vedvarende motto er ”rugbrød og kransekage”. Med dét mener hun, at der skal være rugbrødspriser til folk, der har lyst til at købe tøj til hverdagen, og kransekage til folk, der vil krydre hverdagen med et lidt mere kostbart og lækkert stykke tøj.
På den måde har vi kunne ramme det hele, supplerer hun.
Samtidig har to coronanedlukninger føltes som at gå fra asken og over i ilden. Men det har også været en tid, de har fået det bedste ud af – fordi de valgte at optimere deres kassesystem med Customers 1st.
I tidernes morgen fungerede Uniks lager som en manuel optælling. De vidste, at når de havde solgt en bestemt enhed, så var der x-antal enheder tilbage. Det var bare sådan noget, de vidste, fortæller Lenette.
Men da Lenettes mand fik et ønske om at kunne holde trit med både omsætningen og varestatistikken, var det vigtigt med en digital lagerstyring.
”I første omgang var det jo bare for at få et stabilt lagersystem, så man kunne få nogle stabile tal.”
– Lenette, ejer af Unik
Snakken om et nyt kasseapparat var derfor meget magtpåliggende.
Og meget passende havde en butik i nærområdet haft gode erfaringer med Customers 1st – en oplagt anledning for Unik til at skifte.
Det vigtigste for Lenette var, at hun hurtigt kunne lære systemet at kende – for som hun selv siger, så er IT og hende simpelthen 10 tommelfingre.
Skiftet var i første omgang for at få styr på deres lager, men også for at kunne holde styr på omsætningen og de populære varer.
Ganske enkelt hjælper lagerstyringen med at få et komplet overblik over lageret. På den måde kan du holde styr på dine varer og lagerværdi. Det skal nemlig være nemt at genbestille og tage imod nye varer, hvilket nu er muligt takket være det indbyggede indkøbsmodul i Customers 1st.

For Unik har det været essentielt med et kassesystem, der virker – selv, hvis man kan have svært ved at navigere i teknik.
”Jeg har det med kassesystemer, som jeg har det med gamle biler: jeg ved ikke hvordan den virker, men den skal bare virke, når jeg sætter mig ind og starter den.”
– Lenette, ejer af Unik
Systemet skal være nemt at bruge og skal på sigt kunne frigøre tid, som i stedet kan disponeres bedre.
”Min opgave er nemlig, at jeg skal købe varer, jeg skal sælge varer, og jeg skal klæde kunderne på”, siger Lenette.
Derfor var det vigtigt, at kassesystemet var nemt at tilgå. På den måde kunne hun fortsætte med de personlige kundeoplevelser. Noget som ligger Lenette meget nært.
”Det er nemlig hele min drivkraft”, understreger hun.
Lenette beskriver supporten som værende alfa og omega. For hende er det vigtigt, at der er nogle, hun kan kontakte, hvis det hele brænder på. Hun er nemlig rad for at gøre noget forkert, “selvom det lyder helt åndssvagt”, mener hun.
I starten brugte hun derfor supporten dagligt – til det punkt hvor hun bare kunne sige: ”det’ mig igen”, griner Lenette.
”Jeg tænker efterhånden godt de ved, hvem der ringer, når der bliver ringet fra Kerteminde af.”
– Lenette, ejer af Unik
Det har nemlig været altafgørende at kunne få den hjælp, der manglede, for at kunne starte godt op.
Herefter påpeger Lenette, at de efter opstart har haft en periode, hvor de slet ikke har haft behovet for at kontakte Customers 1st – det har netop kørt helt ubesværet.
Men efter status er der alligevel opstået et par nye spørgsmål hos Lenette. Dog er hun ganske fortrøstningsfuld. Hun har nemlig altid oplevet imødekommenhed og fået resultatorienterede løsninger til sine spørgsmål.
Og efter nu at have brugt Customers 1st det sidste år, er det dén følelse, som Unik står tilbage med i dag.

I dag bruger Unik Customers 1st hele vejen rundt i butikken – herunder til betjening af kunder, lagerstyring og bogholderi.
De har nemlig også fået lavet en integration til e-conomic, der hjælper dem med automatisk at få overført deres dagsrapporter og faktureringer. En integration, som igen giver Unik mere tid til kunderne.
”Jeg er meget tilfreds med den måde, det fungerer på i dagligdagen. Det er jeg.”
– Lenette, ejer af Unik
Hvis du ligesom Unik ønsker at spare mere tid i hverdagen, så du fortsat kan bruge tiden på den personlige kundeservice, er Customers 1st den helt rigtige løsning for dig og din butik.
Er du nysgerrig på at høre mere om mulighederne med Customers 1st kan du nemt gøre brug af vores Helpcenter, hvor du finder svar på de fleste spørgsmål.
Derudover kan du altid skrive eller ringe til os – så gør vi vores bedste for at hjælpe dig hurtigst muligt.