Customers 1st sikrer Calouv sømløs integration – og ét samlet setup på tværs af enheder

En snak med…

Camilla

Ejer af Calouv

Om Calouv

I hjertet af Odense finder du Calouv – er en lokal tøjforretning med eksklusiv mode direkte fra Paris. Her kan du gå på opdagelse i de nyeste trends og få inspiration til dit næste køb.

Branche

Fashion

Setup

1 lager
1 butik
1 webshop

Nøglefunktioner

Integrationer

Udfordringer

Før samarbejdet med Customers 1st oplevede Calouv problemer mellem webshop og kassesystem, der ikke arbejdede sammen. Det resulterede i, at lagerstatus ikke blev opdateret korrekt, og en medarbejderstab, der derfor manuelt måtte kontrollere lageret hver gang, der blev lagt en ordre i systemet.

Løsning

Med Customers 1st POS- og retailsystem har Calouv fået en fuld integration til Shopify. Dette sikrer en automatisk synkronisering af webshop og kassesystem, så kunderne ikke længere bestiller varer forgæves. Samtidig er vareoprettelsen samlet ét sted, hvilket reducerer det manuelle arbejde og frigør tid til andre opgaver. 

Resultater

Brugervenligt system

POS- og retailplatformen fra Customers 1st er enkel og intuitiv, hvilket gør opsætningen nem og dagligdagen effektiv

Synkroniseret lager og webshop

Automatisk lageropdatering på webshoppen – færre fejl og en bedre kundeoplevelse

Sømløs Shopify-integration

Samspil mellem webshop og fysisk butik afhjælper manuelle opgave, og gør hverdagen mere gnidningsfri

Calouv: Det var nemt at skifte til Customers 1st

En ukompliceret proces

Det kan være svært at tage beslutningen om at skifte POS-system, da det er en af livsnerverne i en butik.

Det var i hvert fald den følelse, butiksindehaver Camilla stod med i starten.

Dyk med ned i de overvejelser, bekymringer og tanker, som hun (og formentlig mange andre butiksindehavere) havde i forbindelse med at skifte POS-system.

From Paris with love

I H.C. Andersens by, Odense, finder du på Kongensgade en eksklusiv tøjbutik med mode direkte fra Paris; Butikken hedder Calouv, og det er Camilla, der ejer den.

Camilla har skabt et univers med et omhyggeligt udvalg af modetøj, man ikke finder andre steder.

Hver tredje måned rejser hun til Paris for at håndplukke tøj, sko og tilbehør, der passer perfekt ind i den atmosfære, hun har skabt i butikken.

Calouv butik i Odense

Tiden var inde til at skifte POS-system

Udover sin fysiske butik har Camilla også en Shopify-webshop, hvorfra kunder fra hele landet kan udforske hendes modeunivers. Alle varerne, både fra den fysiske butik og fra webshoppen, trækkes fra det samme varelager.

Men før Camilla skiftede POS-system oplevede hun gentagne gange at stå over for den samme udfordring: Hendes kunder bestilte ofte varer forgæves.

Og det skete, fordi Camilla ikke havde en integration mellem hendes POS-system og Shopify-webshop, der kunne sikre en stabil lagersynkronisering. 

Når der landede en ordre på webshoppen skulle hun manuelt tjekke, om varen reelt var tilgængelig. 

Derfor besluttede hun, at tiden var inde til at skifte POS-system, og her var det især vigtigt for hende at få en sømløs integration til webshoppen.

Det var rigtig vigtigt for mig, at min webshop kunne snakke sammen med mit kassesystem i forhold til lagerstyring.

– Camilla, ejer af Calouv

Med Shopify-integrationen til Customers 1st slipper Camilla for at bekymre sig om skuffede kunder, da al hendes data bliver synkroniseret i realtid mellem hendes POS-system og webshop

Derudover sparer hun også tid på en lang række manuelle processer – som hun førhen skulle sætte tid af til – da hun nu kun opretter varer ét sted.

Fra første kontakt til fuld fart fremad

Der gik 2-3 måneder fra første kontakt med Customers 1st til Camilla var i gang, og hun synes, at onboardingsprocessen har været super nem.

Allerede fra start følte Camilla sig i trygge hænder. 

Det hele startede med, at Camilla opsøgte os på Formland-messen i 2023, da hun havde set, at vi ville deltage.

Derefter tog teamet kontakt til hende, så hun kunne få en live demo af POS-systemet.

Under demoen fik hun en grundig gennemgang af de vigtigste funktioner samt de integrationer, hun ville få behov for, for at optimere sin butik.

Og for at sikre sig, at Camilla var helt klar til et POS-skifte, fik hun også et hardware-tjek. Derefter var hun klar til at komme i gang.

Calouv butik i Odense

En tryg og tillidsfuld onboarding

Allerede fra start følte Camilla sig tryg, og denne følelse fortsatte gennem hele onboardingprocessen.

Da hun var klar, modtog hun online onboarding af Thomas fra vores supportteam. Her havde hun oplevelsen af, at hun kunne stille alle de spørgsmål, hun havde behov for. 

Det bidrog til at skabe en tryg oplæring for Camilla, der gjorde, at hun følte sig godt klædt på til at udforske systemet på egen hånd.

“Hele onboardingprocessen har været super god, og der var taget sig god tid til mig – så det var super nemt at komme i gang.”

— Camilla, ejer af Calouv

Camilla lagde selv alle sine varer ind fra sin webshop til Customers 1st. Opstod der spørgsmål undervejs, oplevede hun, at hun fik netop den hjælp fra supportteamet, hun havde brug for – hvilket var med til at gøre hele processen til en super god oplevelse.

“Jeg havde en rigtig god kontakt med den fra support, som skulle hjælpe med at sætte systemet op.”

— Camilla, ejer af Calouv

Calouv butik i Odense

Customers 1st giver ro i maven

Camillas overordnede oplevelse med Customers 1st er, at det er et super nemt system at operere i: “Min oplevelse med at skifte til Customers 1st har kun været positiv – og mega nem,” fortæller Camilla.

Allerede nu kan hun mærke en væsentlig forandring i den tid, hun tidligere brugte på administrative og manuelle opgaver: Hun har nu kun har ét lager for både den fysiske butik og webshoppen.

Så når der sælges en vare fra enten webshoppen eller butikken, bliver lageret nu opdateret i realtid – og dét betyder rigtig meget, da Camilla nu ikke længere skal dobbelttjekke, om lageret stemmer.

På den måde undgår hun at kunderne køber varer, der ikke er på lager.

“Det vigtigste og bedste er, at mit lagersystem nu snakker sammen med både min webshop og mit kassesystem.”

— Camilla, ejer af Calouv

Calouv tøj

Vil du vide mere om, hvordan Customers 1st kan hjælpe dig og din butik?

kontakt os i dag og hør mere!