Retail ordbogen
Gør det bekvemt for dine kunder at se og prøve dine produkter, for at de så kan foretage købet derhjemme, når de har gjort deres overvejelser
Et showroom er et fysisk rum, hvor kunder kan se, røre og opleve produkter, før de beslutter sig for et køb.
Det handler ikke nødvendigvis om at sælge direkte på stedet, men om at skabe en dybere forståelse for produkterne.
Showrooms bruges ofte i brancher som møbler, elektronik og mode, hvor produktets udseende, følelse og funktion spiller en vigtig rolle i kundens valg.
Showrooms er en fantastisk måde at hjælpe kunder med at træffe informerede beslutninger.
Selvom mange handler online, er der stadig produkter, som kunder gerne vil opleve fysisk, før de køber – især hvis det er større investeringer som møbler eller teknologi.
Et showroom giver den mulighed.
Ved at kombinere et showroom med digitale værktøjer, som et retail management system med lagerstyring, kan du sikre, at kunderne altid har adgang til opdateret information om tilgængelige varer.
Hvis en kunde i showroomet spørger, om en specifik farve eller størrelse er på lager, kan du hurtigt give et præcist svar – enten for produkter på lager i butikken eller til levering fra andre lokationer.
Du kan også vælge at integrere dit retail management system med din webshop, så dine produkter er synkroniseret, og lagertal altid er opdateret mellem systemerne. Det er bekvemt for dine kunder at tage en beslutning derhjemme.
Når de har haft tid til at overveje deres oplevelse i showroomet, kan de gennemføre købet online via din webshop.
Det giver dine kunder mulighed for at handle, når det passer dem, og det øger sandsynligheden for, at de vender tilbage til netop din butik.
En stor fordel ved moderne showroom-løsninger er muligheden for at tage imod betalinger på stedet, hvor end kunden befinder sig.
Med et mobilt retail management system, kan dine medarbejdere afslutte salget direkte på showroomgulvet.
Det betyder, at kunden ikke skal hen til en kasse eller et betalingspunkt – alt kan klares hurtigt og effektivt, uanset om de står ved et spisebord eller sidder i en sofa, de netop har besluttet sig for.
Det giver ikke kun en mere smidig oplevelse for kunden, men viser også, at din butik er moderne og kundeorienteret.
Det kan være en vigtigste faktor for, at kunden vælger at købe hos dig frem for at gå hjem og handle online.
“Showrooming” er en adfærd, hvor kunder undersøger produkter i showroomet, men vælger at købe dem online – ofte på grund af lavere priser.
Det kan virke som en udfordring, men det er også en oplagt mulighed for at styrke kundeloyaliteten.
Ved at tilbyde værdi, der går ud over selve produktet, kan du gøre det mere attraktivt for kunden at handle direkte hos dig.
En effektiv måde at skabe loyalitet på er ved at invitere kunderne til at blive en del af butikkens kundeklub.
Når du tilmelder dem i showroomet, kan de begynde at optjene point på deres køb, som de kan bruge til rabatter eller særlige fordele senere.
Dette tiltag gør ikke kun købsoplevelsen mere personlig, men skaber også en længerevarende relation til kunden.
En kundeklub kan kombineres med eksklusive tilbud, der kun er tilgængelige for medlemmer, hvilket gør det endnu mere attraktivt at handle direkte hos dig.
Når kunden går fra showroomet, ved de, at de ikke kun har fået et produkt – de har fået en relation til din butik, som bliver styrket over tid gennem din kundeklub.
Relaterede ord: Pop up butik, Unified Commerce, Omnichannel.
Over 6.000 forretninger har allerede oprettet en bruger i Customers 1st.