19. dec. 2022

Vigtigste tendenser i 2023

Højtidens salgssæson er ved at være slut og året er næsten omme. Det betyder, det er tid til at se frem mod de vigtigste tendenser i 2023.
7 min. læsning
Tendenser
Linket blev kopieret

For dine kunders forventninger ændrer sig. Så hvordan du engagerer kunderne i det næste år, vil måske ikke være den samme, som du har gjort det i dette år.

For dét at holde sig på forkant med de kommende detailtrends hjælper dig med at være et skridt foran konkurrenterne. Og hvem vil ikke det?

Når du følger de nye detailtrends, holder du dig nemlig opdateret og relevant. Og det er vigtigt, når der utvivlsomt er mange historier om detailhandlere, der ikke har formået at vokse med markedet.

Tag Blockbuster som eksempel. Hvor blev de egentlig af?

Jeg ved, at det kan være svært at holde sig opdateret på tendenser oven på alt, du har gang i som butiksejer. 

Derfor serverer jeg mit bud på de vigtigste tendenser, der – meget tænkeligt – bliver aktuelle i 2023. 

Følg med lige her.

De 4 vigtigste tendenser, du bør udnytte i 2023

Trends er meget mere end foder til det her blogindlæg. De er markører for, hvor butikker bør lægge deres opmærksomhed og investeringer. 

Som butiksejer bør man nemlig holde fingeren på pulsen i sin branche og på sit marked.

Og sporingen af detailtrends sikrer, at man er opmærksom på, hvad er der vigtigt ikke kun i dag, men også i morgen.

Tendenser

1. E-handel er kommet for at blive

Vi prøvede at komme uden om den… Corona-pandemien. Men det lykkedes ikke helt.

Den satte ikke kun sit præg på hele samfundet men også på købsvanerne hos danskerne.

E-handel eksploderede i popularitet og salgsvolumen, og selvom væksten er aftaget, er den stadig kommet for at blive. Og det bliver forsat en vigtig faktor, som spiller ind i hele detailhandelen.

Teknologien har gjort det meget nemmere end nogensinde før at sælge online. Og det er en enorm katalysator for vækst både i butik og online.

Det er ikke længe siden jeg skrev om, hvordan liveshopping har vundet indpas i flere butikker.

Og det er takket være udviklingen af netværksteknologi, onlinebetaling og meget mere.

2. Fokusér på oplevelsen i butikken

Jeg har lige prædiket for at e-handel er en vigtig faktor, men oplevelsen i butikken bør næppe overses. Tværtimod.

For det kan godt være at onlinehandel er trenden i dag, i morgen og i overmorgen, men det betyder ikke, at du helt skal ignorere din fysiske butik.

Det spiller nemlig stadig en vigtig rolle i den samlede kundeoplevelse.

Jeg har faktisk før givet tips og tricks til mindeværdige kundeoplevelser. Måske du allerede har læst den – og hvis ikke, så kan du gøre det lige her: Skab mindeværdige kundeoplevelser med 8 enkle tips.

Den er helt bestemt et læs eller et genlæs værd.

3. Få styr på Omnichannel

Offline er online, online er offline. 

Omnichannel er hurtigt blevet normen hos de fleste.

Forbrugere ønsker nemlig at kunne udforske produkter online og købe dem i butikken. Eller omvendt. Og forskellen mellem de to er falmet i de senere år.

Det skal nu være sådan, at kunder som minimum har mulighed for at bestille og betale i butikken og få varen leveret direkte til deres adresse. Eller hvordan de nu ønsker det.

Oplevelsen skal være bekvemmelig, uanset hvordan kunden ynder at gøre det. Og det hjælper dig og din butik med at forblive konkurrencedygtig. 

AI

4. AI er det nye buzzword

AI – eller kunstig intelligens – som mange sikkert kender det som, begynder at spille en større rolle i detailbranchen.

Faktisk har AI i detailhandel været modent i nogle år, og det bliver allerede set mange steder.

Lad mig lige opremse nogle af dem for dig. 

  • AI-drevne chatbots bruges til at yde hurtig og effektiv kundeservice, besvare ofte stillede spørgsmål og hjælpe kunder med at finde den information, de har brug for.

Og det er ikke de eneste steder, det bliver brugt effektivt.

Faktisk har nogle forretninger – eksempelvis MAC Cosmetics – virtuelle prøveværktøjer, der giver kunderne mulighed for at prøve makeuppen uden en fysisk kontakt med produkterne. 

Og det bliver også allerede brugt i nogle tøjforretninger.

Ganske enkelt giver det en realistisk simulering af, hvordan varen ville se ud i det virkelige liv. Samlet set vil brugen af virtuelle prøveværktøjer sandsynligvis blive mere almindelig i detailbranchen i fremtiden.

Så helt overordnet har brugen af AI i detailhandlen potentialet til at forbedre kundeoplevelsen, øge effektiviteten og drive salget. 

Og efterhånden som AI-teknologien fortsætter med at udvikle sig og bliver mere overkommelig, vil flere og flere forhandlere sandsynligvis bruge de AI-drevne løsninger til at forbedre deres drift og hele kundeoplevelsen.

Tendenser

Konklusion

Detailhandelen er i en konstant forandring. Det kan vi vel godt blive enige om.

Og der er to detailtrends, som enhver forretning kan regne med i 2023. Forandring og innovation.

Online og personlig detailhandel bevæger sig nemlig hurtigere end nogensinde. Og i takt med den teknologiske innovation, skifter forbrugernes forventninger.

Ved at identificere muligheder tidligt betyder at du allerede er et skridt foran dine konkurrenter. Og det åbner døren til ekspansion og dominans på markedet.

Forretninger bør være på forkant med detailtrends, der vil påvirke deres succes for at komme foran kurven. Og ved at omfavne de ovenstående tendenser, hjælper detailhandlere med at trives næste år og fremover.

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Vær den første til at høre om vores produktnyheder, det seneste i detailbranchen og få indsigt.

*Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Customers 1st. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Mest populære blogindlæg

Vil du ruste din butik til fremtiden? 🚀

Få vores guide med 16 tips til, hvordan du kan fremtidssikre din fysiske butik. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den tilsendt på mail.

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023

Sådan!

Du modtager dit whitepaper på mail inden for få minutter. 😊

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023