For detailbutikker over hele landet betyder det, at det er tid til at forberede sig og planlægge, så man kan maksimere salget i en af årets mest travle perioder.
Er din forretning klar?
For at hjælpe dig med at få mest ud af de populære handelsdage, har vi lavet en tjekliste med 7 praktiske tips, der hjælper dig med at få styr på de vigtigste detaljer, så du og dine medarbejdere er bedst muligt forberedt til Black Friday og julesalget i 2024.
1. Har du husket at bestille bonruller og labels?
En vellykket Black Friday begynder med at have de rette materialer. Sørg for at bestille bonruller, labels og andre nødvendige kontorartikler i god tid. Det kan være frustrerende at stå uden det, du skal bruge, når travlheden rammer.
Bruger du Customers 1st, kan du finde alt, du skal bruge i vores online hardwareshop, hvor du nemt kan bestille de nødvendige materialer.
2. Har du klargjort din varebeholdning?
Det er træls, hvis du ikke har de varer, som kunderne leder efter.
Lav en statusoptælling over dit lager i god tid før Black Friday. Ved at analysere tidligere salgsdata kan du forudse, hvilke varer der vil være mest eftertragtede.
Har du et statistikmodul i dit retail management-system, kan du ofte se rapporter over tidligere salg og afgøre, hvilke produkter der skal genbestilles, og derefter tilføje dem til din indkøbsliste i dit indkøbsmodul, der sendes direkte videre til dine leverandører.
3. Hvordan skilter du med dine bytteregler?
Det er vigtigt at være klar omkring dine bytteregler for at undgå misforståelser.
Sørg for, at dine bytteregler er synlige både i butikken og på kvitteringer.
En tydelig skiltning kan forbedre kundetilfredsheden meget, da kunderne føler sig mere trygge ved deres køb.
Overvej også at inkludere information om, hvordan kunderne kan returnere varer online, hvis det er muligt. Det kan omfatte detaljer om retursalg og eventuelle betingelser for tilbagebetaling, hvilket hjælper din kunde.
4. Har I lavet tilbudskampagner i kassesystemet?
Før Black Friday og julesalget er det også vigtigt at sikre, at alle dine tilbudskampagner er korrekt indstillet i dit nuværende kassesystem.
Tjek, at rabatter og kampagner fungerer, som de skal, så kunderne får de rigtige priser.
En forvirring omkring dine tilbud kan føre til frustration hos dine kunder og i værste fald kan du tabe salg.
Tag dig tid til at teste og sikre dig, at alt er klart til dagen. For starter du med at oprette og klargøre dem allerede nu, og inden det store ræs starter, så slipper du også for at bøvle med det på selve dagen.
5. Hvad gør du, når køen bliver lang, og kunderne utålmodige?
Under Black Friday kan det blive hektisk, og kunderne vil ikke altid have tålmodighed til at vente i lange køer.
Overvej at oprette flere betjeningsstationer i butikken for at håndtere det øgede kundeantal.
Med et moderne kassesystem har du mulighed for at logge ind fra flere enheder samtidig, så du kan betjene kunderne effektivt, uanset hvor mange der står i kø.
At have ekstra personale til rådighed i travle perioder kan også være en kæmpe hjælp.
Sørg samtidig for at træne dit personale i, hvordan man håndterer travle dage og giver fremragende kundeservice. Medarbejdere, der er godt klædt på, kan gøre en stor forskel i kundeoplevelsen.
6. Har du en ekstra betalingsterminal som backup?
Det er ikke unormalt, at der kan opstå tekniske problemer, når man har allermest travlt. Vi satser selvfølgelig altid på, at det ikke sker, men det kan være en god idé at have en ekstra betalingsterminal klar som backup.
Det kan være en trådløs terminal eller betaling via MobilePay, der kan bruges i nødstilfælde.
Hvis din primære terminal skulle bryde sammen, kan du hurtigt skifte til backup-løsningen og sikre, at dine kunder ikke oplever lang ventetid eller en afbrudt og akavet service.
7. Hvad gør du, hvis dit kassesystem bryder sammen under tumulten?
Normen har i mange år været, at man har én kassecomputer, som ikke kan bruges til andet end at køre din kassesoftware. Det kan være noget af en flaskehals i pressede situationer. Derudover er det som regel en dyr løsning, og hardwaren er ofte allerede outdated fra dag ét. Hvad gør du, hvis computeren bryder sammen, når du skal betale en del penge for en ny, og samtidig vente på leveringen?
Med et online kassesystem til iPad, computer eller mobil kan du hurtigt skifte til en anden enhed for at fortsætte betjeningen.
Det sikrer, at du kan holde gang i salget uden nedetid, selv under travle forhold.
En sidste ting
At blive klar til Black Friday kan kræve omhyggelig planlægning og opmærksomhed på detaljerne. Men med de rette forberedelser kan du ikke blot håndtere travlheden, men også skabe en uforglemmelig shoppingoplevelse for dine kunder.
Husk, at et effektivt retail management-system, klar kommunikation til kunder og en velforberedt medarbejderstab kan gøre en betydelig forskel.
Hvis du har brug for hjælp til at klargøre din forretning og optimere dine processer inden Black Friday og det store juleræs, er vi her for at hjælpe.