Efter en rolig juli måned, hvor vi har nydt sommerferien, tog vi hul på august med masser af ny energi – og det har virkelig kunnet mærkes.
Vi har taget et vigtigt skridt mod at integrere AI i vores retail management system, og det er kun begyndelsen.
Derudover har vi endnu en gang været en del af Formland Autumn 2024 i Herning.
Sidst, men bestemt ikke mindst, har august budt på to fantastiske sociale arrangementer: vores årlige sommerfest og vores allerførste kunde- og partnerevent.
Tag en kop kaffe, læn dig tilbage – nu går vi i gang!
Det første spadestik mod AI
Vi har taget det første skridt mod at implementere AI i vores retail management system.
Dette er gjort ved at integrere en prompt i de dele af systemet, der bruges til at sende SMS’er og e-mails – herunder i kassen, kundemodulet og sagsstyringen.
Et endpoint forbinder vores system med OpenAI, hvilket gør det muligt at få forbedringsforslag til tekster.
Dette optimerer det daglige arbejde og øger effektiviteten.
AI-integrationen betyder praktisk set, at systemet kan generere nye tekstudkast ud fra eksisterende tekster, præcis som vi kender det fra ChatGPT.
Det har været et sindssygt spændende projekt, og vi er klar til at udforske, hvordan vi ellers kan kombinere AI i et retail management system.
Formland Autumn 2024
For fjerde gang deltog vi i Formland, og det blev på mange måder en succes.
Det skyldtes især, at vi mødte mange spændende mennesker – både nye bekendtskaber og velkendte ansigter.
Og vi fik muligheden for at netværke, skabe nye relationer og pleje eksisterende.
Derudover fik vi testet vores nye standdesign, og vi er meget tilfredse med resultatet.
Responsen fra de besøgende var også særdeles positiv, hvilket vi er utrolig glade for.
Partner- padel-event
Vi har holdt vores første kunde- og partner -event nogensinde.
Rasmus, CCO og Co-founder, og Søren, Head of Sales, havde planlagt en padelturnering, som vi holdt i PadelPadel i Odense.
Det hele startede med en lille turnering og sluttede med uddeling af præmier og grillpølser.
Formålet var at lave et uformel event, hvor der var plads til at gense nogle af vores parntere og kunder, men også at åbne muligheden for nye relationer mellem dem, som vi havde inviteret med.
Det var et super fedt arrangement, og vi fik god feedback, så det er bestemt ikke sidste gang, at vi afholder partner event.
Forberedelse til E-handelskonferencen
Inden længe skal vi prøve noget, som vi aldrig har prøvet før – og vi glæder os helt vildt.
Vi skal til E-handelskonferencen torsdag d. 10. oktober i Øksnehallen.
Her samles 2000 ambitiøse mennesker fra e-handelsbranchen, som er klar på at blive opdateret på, hvilke trends og tendenser fremtidens e-handel har med sig.
Vi deler en stand med vores partner YouWe – og vi er at finde på stand nr. 20.
Årets sommerfest
To gange om året har vi to store fællesarrangementer: Julefrokost og sommerfest.
Og i slutningen af august blev det tid til at afholde årets sommerfest, og endnu engang var det en succes.
Vi sluttede arbejdsdagen lidt tidligere end normalt, fordi festudvalget havde arrangeret cocktail kursus og aftensmad
Det var en rigtig hyggelig fest, hvor der blev snakket og danset.
Vi vægter sociale arrangementer utrolig højt, og vi oplever en kæmpe opbakning fra alle medarbejdere, og det er blandt andet det, som er med til at gøre det til en succes.