Indhold
Linket blev kopieret
Linket blev kopieret
Lagerstyring
11. okt. 2024

Kickstart din lageroptælling: 7 tips til en effektiv status

Du har sikkert prøvet det utallige gange før – lavet status og lageroptælling i din virksomhed. Det er oftest noget, der bliver udsat, fordi det er tidskrævende, uoverkommeligt og kedeligt.
8 min. læsning

Selvom opgaven kan virke kedelig, er den en nødvendig del af at drive din butik, fordi den giver et klart overblik over din lagerbeholdning.

Mange butikker bruger unødig tid på at tælle varer efter lukketid eller lukker midlertidigt for at få optællingen klaret. Ingen af de løsninger er optimale, men en præcis lageroptælling sikrer korrekte lagertal, mindsker svind og hjælper dig med at sikre, at der er nok varer til at dække dine kunders behov.

For at gøre processen mere overskuelig har vi samlet 7 tips, der kan gøre din lageroptælling både nemmere og mere effektiv.

Læs med her.

Hvad er lageroptælling?

En lageroptælling er ganske enkelt en optælling af din lagerbeholdning. Det er en måde, hvorpå du kan holde styr på, hvilke produkter der er på lager, og i hvilke mængder.

Det kan betragtes som en optællingsrapport, der giver dig en oversigt over, hvad du har på lager.

En fysisk lageroptælling er, når du personligt tæller alle varer i din butik og på lageret. Normalt bliver flere medarbejdere tildelt opgaven, og de tæller lagerbeholdningen for hver vare.

Når optællingen er afsluttet, registrerer du manuelt lagerbeholdningen – enten med pen og papir eller elektronisk. Det kan være en tidskrævende proces, hvilket er grunden til, at mange butikker kun foretager lageroptælling én gang om året.

Personale laver lageroptælling

7 tips til lageroptælling af varebeholdningen i din forretning

Her er nogle gode tips, der kan gøre din lageroptælling hurtigere, nemmere og mere præcis.

1. Brug de rette funktioner

Der er mange måde at optælle sin fysiske lagerbeholdning på.

Traditionelle metoder som pen og papir eller Excel-ark er både forældede og ineffektive, da det kræver tid og manuelt arbejde at afstemme data i dit kassesystem

Disse metoder kan derfor være meget tidskrævende.

I Customers 1st kan du slippe for alt det manuelle bøvl. I kassesystemet har du med vores statusmodul alt, hvad du skal bruge lige ved hånden.

Alt data bliver nemlig overført til dit lagersystem, og så der faktisk ikke mere arbejde i det.

Du kan løbende lave status ved brug af din smartphone eller tablet som scanner. Det gør, at du hverken behøver at holde midlertidigt lukket eller åbent ud over arbejdstiden.

Læs mere om, hvordan du nemt kan bruge din smartphone som scanner til at gøre lageroptælling mere effektiv her: Effektivisér din lagerstatus med stregkodescanning via mobil.

2. Planlæg status

Afhængigt af størrelsen på dit varesortiment kan en lageroptælling tage tid. Det er derfor vigtigt at planlægge i god tid og afgøre, hvornår og hvor ofte du vil foretage optællingen.

Nogle butikker nøjes med at optælle én gang årligt, mens andre gør det halvårligt eller kvartalsvis. Vælg det interval, der passer bedst til din butik, og sørg for at informere personalet, så alle er forberedte.

3. Vær omhyggelig med din lageroptælling

At lave status og optælling af dit lager kræver nøjagtighed, konsistent og opmærksomhed.

De medarbejdere du foretager optællingen med, skal være bekendt med butikkens udvalg. Det vil sige, alt hvad du sælger, samt hvor produkterne er placeret i butikken og på lageret.

På den måde er du sikker på, at lageroptællingen bliver mere præcis og optalt med omhu.

4. Kortlæg din butik

Det kan være en god ide at printe et kort ud over din butik og dit lager. På den måde kan du se, hvor hver produkttype er placeret.

Det kan sågar være en idé at inddele butikken i områder, og derved oprette en optællingsliste i kassesystemet. Her kan du nemt tælle varerne og holde overblik over, hvor stor en del af varelageret, der er optalt.

På samme måde kan du overstrege de placeringer og produkttyper du allerede har optalt, så du ved, hvor langt du er i processen.

Det kan være et praktisk navigationsværktøj til dig selv og dit optællingsteam, og det gør samtidig hele optællingsprocessen meget nemmere.

5. Afmærk dine hylder og kasser

En organiseret lagerplads er nøglen til en præcis optælling. Sørg for, at varer er korrekt placeret og tydeligt mærket, så de let kan tælles.

Oftest kan de løse produkter uden kasse eller emballage resultere i unøjagtighed.

Det er altid vigtigt at sørge for, at dine produkter er, hvor de skal være, før du foretager en fysisk lageroptælling. Det gør din optælling langt mere præcis. 

6. Planlæg med dit tællehold

Når lageret er organiseret, og planen er lagt, kan du fordele ansvarsområderne blandt personalet.

Hver medarbejder kan få ansvaret for en bestemt sektion af butikken eller lageret.

På den måde ved alle hvilken del af butikken eller lageret, de er ansvarlige for at få optalt. Gennemgå kortlægningen af butikken, så de ved, hvor de skal orientere sig og finde de produkter, de er ansvarlige for at tælle.

Det gør både den fysiske optælling og afstemning af inventar langt nemmere.

7. Udvis taknemmelighed

Sidst, men ikke mindst.

Lageroptælling kan være en krævende opgave for personalet, så husk at vise din taknemmelighed. Små gaver som snacks eller et måltid kan være en god måde at anerkende deres indsats på.

Et motiveret personale sikrer en mere effektiv optælling og en positiv stemning i butikken.

Medarbejder tjekker om vare er på lager med en webshop integration

Efter din lageroptælling

Når lageroptællingen er færdig, er det vigtigt at gennemgå resultaterne grundigt. Dobbelttjek tallene for at sikre, at alt stemmer overens med den faktiske lagerbeholdning.

En præcis lagerbeholdning mindsker risikoen for fejl i fremtiden og giver dig et bedre overblik over, hvad du har på lager.

Tag dig tid til lageroptællingen

Organiseret og systematisk lageroptælling er uden tvivl nøglen til at drive en forretning. Og det er uanset, om du tager fat på lageroptællingen manuelt, gennem et Excel-regneark eller et kassesystem med lagerstyring og statusmodul som Customers 1st.

Det kræver omhyggelig planlægning, klare lagerstyringsprocesser, opmærksomhed og nøjagtighed, at foretage god lageroptælling. Det er bestemt ikke et spørgsmål om tilfældigheder.

Derudover vil en stærk lageroptælling føre til langt færre uoverensstemmelser. Og det kan ovenstående 7 tips i sidste ende hjælpe dig med at fuldføre.

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Vær den første til at høre om vores produktnyheder, det seneste i detailbranchen og få indsigt.

*Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Customers 1st. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Mest populære blogindlæg

Skab den perfekte omnichannel-oplevelse 🛍️

Vil du skabe en problemfri kundeoplevelse online og i butikken? Download vores guide til, hvordan du giver dine kunder en sammenhængende købsoplevelse med omnichannel og unified commerce.

Whitepaper guide til omnichannel og unified commerce

Sådan!

Du modtager din guide på mail inden for få minutter. 😊

Whitepaper guide til omnichannel og unified commerce