Indhold
Linket blev kopieret
Linket blev kopieret
Kassesystem
10. maj. 2023

Fra kasseapparat til online kassesystem i 2023: Modernisér din butik til fremtidens detailhandel

Hvis vi siger kasseapparat, forestiller du dig så en gammelt mekanisk enhed?
13 min. læsning

Dette var måske realiteten for butiksejere førhen. Det traditionelle kasseapparat har uden tvivl været normen for mange detailhandlere, når man kigger tilbage i tiden. Men sammenligner du det klassiske kasseapparat med de moderne kassesystemer, man ser i butikker i dag, så fungerer de en smule anderledes.

Mere om det senere.

Men kan du nikke ja til, at du stadig holder fast i det gamle kasseapparat, så går du glip af en lang række af værdifulde fordele. Det er alt lige fra en større fleksibilitet til flere salg, som er et resultat af et bedre indblik i kundedata og analyser.

Og uanset om du administrerer en lille lokal forretning eller en større kæde af butikker, så står detailhandlere i dag over for den samme digitale virkelighed.

En virkelighed, der kræver, at du finder smartere måder at drive din forretning på samtidig med, at du holder dig ajour på, hvad forbrugerne forventer af oplevelser, når de besøger fysiske butikker.

Så lad os tage et kig på, hvordan skiftet fra et kasseapparat til et online kassesystem kan tage din virksomhed op til næste niveau.

Hvad er et kasseapparat?

Før vi går videre, skal vi først have styr på, hvad der menes med ordet kasseapparat

Et kasseapparat er (kort sagt) en mekanisk enhed, der eksempelvis kan angive mængden af salg, og som registrerer mængden af modtage penge.

Det er selvfølgelig den mere traditionelle betydning af ordet, men ganske simpel at forstå, ikke sandt?

Siden kasseapparatets oprindelse tilbage i 1800-tallet, har det originale håndværk udviklet sig en del. Dog altid med samme primære formål – at tage imod salg og holde styr på regnskabet.

Spoler du frem til i dag, gør kasseapparatet en hel del mere end det.

Ja, det tillader dig stadig at tage imod betalinger. Det kan stadig opbevare penge, men kasseapparatet (i sin traditionelle forstand) er på vej ud.

Kassesystem til smykkebutikker

Hvad er et online kassesystem?

Et online kassesystem, eller hvad nogle kalder et POS-system, er den moderne version af et traditionelt kasseapparat. Det betragtes i dag som standardudstyr i enhver forretning.

Men nutidens online kassesystemer gør meget mere end blot at håndtere salg.

Udover lagerstyring og dybdegående rapportering, har detailhandlere ofte adgang til et stort udvalg af værktøjer og funktioner. Det hjælper dem med at styre hele deres butik – hvad enten det er online eller fysisk.

Og i årenes løb er kassesystemerne kun blevet mere avancerede.

Nu kan de fleste også integreres med regnskabsprogrammer, moderne betalingsløsninger, markedsføringsplatforme og meget mere end det.

Flere og flere komponenter smelter sammen, og i dag er det et afgørende element for langt de fleste virksomheder.

Ved at centralisere arbejdsflow og data, har detailhandlere muligheden for at styre alt fra én platform og kan samtidig interagere med deres kunder på tværs af kanaler.

Forskellen mellem et kasseapparat og et online kassesystem

Allerede nu skulle det gerne være forholdsvis let at forstå, hvordan et traditionelt kasseapparat adskiller sig fra et online kassesystem. 

Jovist, et online kassesystem hjælper dig med at betjene kunder ligesom et traditionelt kasseapparat. Men det er også et værktøj til at styre hele din forretning.

I de mere moderne kassesystemer har detailhandlere værktøjerne til at administrere deres lagerbeholdning, styre medarbejdere, se kundedata, lave salgsprognoser, forbedre deres kundeservice og meget mere end det.

De hjælper dig bl.a. med at forstå ting som:

Med andre ord hjælper de moderne kassesystemer virksomheder med at forstå deres kunder bedre og samtidig strømline alle de aspekter, der eksisterer ved at drive en eller flere forretninger.

Modsat er de mere traditionelle kasseapparater ofte begrænsede i deres kapacitet. De er nemlig grundlæggende bygget med henblik på at styre salg og salg alene.

Og hvor kasseapparatet kun fortæller dig, hvor mange penge du tjener, så har et online kassesystem evnen til at vise dig, hvordan du tjener mere.

Netop ved at fremhæve dine bedst sælgende produkter, produkter der ikke sælger, dine mest loyale kunder og en ubegrænset adgang til produktinformation.

En anden væsentlig forskel er prisen.

Mange klassiske kasseapparater er dyre og kræver en større manuel opsætning med hjælp udefra. Modsat kører online kassesystemer ofte med et månedligt gebyr.

Hos Customers 1st er det gratis at komme i gang (ingen betalingsoplysninger påkrævet), og du kan starte helt selv. Alt du behøver er blot en computer eller iPad samt en valgfri betalingsterminal.

Status

Fordelene ved at skifte fra kasseapparat til et online kassesystem

Vælger du at skifte dit gamle kasseapparat ud med et nyt og mere moderne kassesystem, vil du ikke kun effektivisere den daglige drift i butikken. Du vil samtidig få et væld af data, der hjælper dig med at se din forretning i et helt andet lys.

Du får faktisk en lang række af fordele, som potentielt kan ændre måden, du driver din forretning på.

Vælger du at opgradere dit kasseapparat til et online kassesystem, får du:

  1. Mere tid til dine kunder
  2. En øget fleksibilitet
  3. Flere omnichannel-muligheder
  4. Værktøjer til bedre kundehåndtering
  5. Adgang til dybdegående rapporter og analyser

Først og fremmest sparer du mere tid med et online kassesystem. Og det gør du, da systemet automatiserer dine tidskrævende opgaver.

Et traditionelt kasseapparat kræver ofte en betydelig indsats fra både butiksejer og butiksmedarbejdere.

Modsat giver et online kassesystem, eller POS-system, de automatiserede værktøjer der skal til for at håndtere betalinger, styre sin lagerbeholdning, bestille fra leverandører – alt sammen uden en større indgriben fra de ansatte.

Værdien af dette har netop fået langt de fleste detailhandlere til at indse vigtigheden i at minimere de manuelle processer og administrative byrder.

Det sparer nemlig forretningen en betydelig mængde af tid. Og det er tid, som du nu kan investere andre steder – eksempelvis kunderne.

2. En øget fleksibilitet

Hvor et traditionelt kasseapparat kræver, at du udfører dit salg samme sted, ofte foran disken, giver et online kassesystem langt mere fleksibilitet.

Medarbejderne kan tage kassesystemet med rundt i butikken, så de har mulighed for henvende sig til kunder, kontrollere lagerbeholdningen, slå relevant produktinformation op og endda betjene kunden direkte på gulvet.

Det giver ikke kun din forretning et smart og moderne twist, men det tilføjer også et element af bekvemmelighed for dine medarbejdere. Det sparer dem mere tid i deres allerede travle dag.

Desuden giver et online kassesystem også et bredere udvalg af betalingsmuligheder.

Fra at betale med kontanter eller kreditkort til moderne betalingsmetoder som Apple Pay og MobilePay, kan du med et online kassesystem give dine kunder de muligheder, som de har brug for – og ikke mindst forventer.

Læs mere om det fleksible kassesystem.

3. Flere omnichannel-muligheder

Lock-down perioden har bestemt sat turbo på internethandlen og flere og flere forbrugerne vælter ind i netbutikkerne.

Ifølge Nets’ e-handelsrapport lander danskernes samlede online forbrug i 2020 helt op på 97,5 mia. kr.

Der er derfor ingen tvivl om, at et online kassesystem, der fungerer problemfrit mellem den online og offline butik, er på sin plads i nutidens detaillandskab.

Hvor du tidligere kun kunne stole på, at dit kasseapparat håndterede salg til én bestemt fysisk butik, så giver et online kassesystem dig et bredt udvalg af muligheder, når det kommer til at kommunikere med dine andre butikker og webshop.

Et online kassesystem udvisker grænsen mellem fysiske butikker og skaber en problemfri oplevelse for kunderne på tværs af alle online og offline kanaler. Se det er omnichannel, der vil noget.

Lad os tage et eksempel.

Hvis en kunde undersøger et produkt på din webshop og bagefter beslutter sig for at besøge din fysiske butik. Så vil dit integrerede omnichannel-system automatisk vise dem, om produktet er tilgængeligt i butikken. Det ville endda give dem muligheden for at købe det online og afhente i butikken.

At tilbyde dine kunder denne form for fleksibilitet på tværs af kanaler via et integreret kassesystem, hjælper dig bedre med at opfylde dine kunders moderne omnichannel-behov.

Hvad betyder omnichannel?

Omnichannel handler om at skabe en sammenhængende oplevelse for både eksisterende og potentielle kunder på tværs af kanaler hver gang de interagerer med virksomheden fysisk, såvel som online. Det gøres bl.a. ved at indsamle kundernes data, som dernæst registreres i et system, som automatisk spiller sammen med virksomhedens øvrige systemer. Læs mere om betydningen af omnichannel her.

4. Værktøjer til bedre kundehåndtering

At styrke relationen til kunderne er ofte et vigtigt element for langt de fleste forretninger i dag.

Med et online kassesystem får du netop adgang til helt nye måder, hvorpå du kan håndtere dine kundeoplysninger på.

Når en kunde besøger din fysiske butik, kan du vælge at indsamle vigtige oplysninger som eksempelvis navn, kontaktoplysninger og tidligere køb.

Med disse informationer kan du begynde at opbygge profiler til dine kunder. Du kan endda personliggøre din kundeservice og de tilbud, som du sender afsted til dem på e-mail.

Et online kassesystem er derfor meget mere end et kasseapparat. Det kan være et marketingsværktøj eller en guldgrube af kundeindsigt.

Ja, det kan endda være en måde at investere i dine fremtidige relationer med dine kunder.

5. Adgang til dybdegående rapporter og analyser

Med det traditionelle kasseapparat er det muligt at opbevare fysiske penge og registrere indgående transaktioner i løbet af en dag.

Dog er det op til dig at analysere på tallene.

At håndtere denne form for data er én ting. Men at have fuld adgang til analyser og rapporteringsværktøjer, som giver indsigt og hjælper dig bedre med at forstå dataen, er en helt anden sag.

Et online kassesystem giver netop adgang til disse typer af værktøjer. De giver dig uvurderlig indsigt i din forretning, som potentielt kan hjælpe dig med at træffe bedre forretningsbeslutninger og i sidste ende vækste din virksomhed.

Med et traditionelt kasseapparat kræver det ofte en del mere arbejde og tid. Eksempelvis hvis du skal spore dig ind på, hvilke varer i lagerbeholdningen, der skal opdateres eller hvilke medarbejdere, der genererer mest salg.

Begge værdifulde informationer at vide som butiksejer. Og med et online kassesystem har du netop adgang til denne type af oplysninger.

Let, ikke sandt?

Online kassesystem til butikker

Klæd din forretning på til fremtidens detailhandel

Efterhånden som teknologien udvikler sig og flere og flere anvender online kassesystemer, vil virksomheder, som er afhængige af forældede apparater og systemer, halte bagefter deres konkurrenter.

Så udover en øget fleksibilitet, smarte analyseværktøjer og reducering af manuelt arbejde, er der meget at vinde ved at kigge efter mere moderne kasseløsninger.

Tiden er derfor kommet til at udskifte det gamle kasseapparat og i stedet træde et skridt ind i fremtidens detailhandel med et online kassesystem.

Kontakt os på 33 60 85 86 eller e-mail, og hør hvordan Customers 1st kan hjælpe.

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Vær den første til at høre om vores produktnyheder, det seneste i detailbranchen og få indsigt.

*Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Customers 1st. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Mest populære blogindlæg

Skab den perfekte omnichannel-oplevelse 🛍️

Vil du skabe en problemfri kundeoplevelse online og i butikken? Download vores guide til, hvordan du giver dine kunder en sammenhængende købsoplevelse med omnichannel og unified commerce.

Whitepaper guide til omnichannel og unified commerce

Sådan!

Du modtager din guide på mail inden for få minutter. 😊

Whitepaper guide til omnichannel og unified commerce