Indhold
Linket blev kopieret
Linket blev kopieret
Customers 1st fejrer deres femte Børsen Gazelle
17. nov. 2025

Fem på stribe: Customers 1st modtager Børsen Gazelle 2025

Vi har for 5. år i træk modtaget en Børsen Gazelle – læs mere om vores tanker om prisen samt rejsen hertil.

For femte år i træk er Customers 1st kåret som Børsen Gazelle – en pris, der tildeles danske virksomheder med markant vækst og sund økonomi.

En præstation, vi er stolte af

For femte år i træk har vi nu æren af at kunne pynte kontoret med en Gazelle-statuette, og dermed fastholde titlen som Børsen Gazelle-virksomhed. Det er en præstation, vi er meget stolte af – for at blive Gazelle én gang er en bedrift i sig selv, men at blive det fem år i træk, vidner om et stærkt team, drevet af dedikation og innovation.

Derfor er vi utroligt stolte af, at Customers 1st fortsat formår at leve op til de krav, der stilles til en virksomhed af Børsen Gazelle-kaliber. For os er det et bevis på det benarbejde og den målbevidsthed, vi hver dag bestræber os på at føre ud i livet.

Vi er enormt stolte af at vinde endnu en Gazelle – nu for 5. gang, hvilket stadig føles vildt at tænke på. Det er en reminder til os om, hvor langt vi er nået siden vi startede i 2016, og om at vi reelt når meget mere, end vi lige umiddelbart mærker i dagligdagen. Prisen er et bevis på, at vi har formået at skalere og samtidigt lave en seriøs forretning.
– Brian Jakobsen, CEO hos Customers 1st

Et stort tak

En sådan præstation kræver ikke blot hårdt arbejde. Det kræver en målrettet indsats fra vores dygtige og engagerede kolleger hos Customers 1st, der hver dag arbejder på at udvikle professionelle og gnidningsfrie løsninger til vores kunder. Vi ser ikke blot prisen som et resultat af teamets dedikation, men også som en anerkendelse af et stærkt mindset og arbejdsmoral.

Og selvom der knokles hårdt på kontoret hver dag, så havde vi ikke haft muligheden uden vores trofaste kunder – jer, som dagligt udviser tillid til os og vores system.

Af denne årsag ønsker vi at uddele et stort og dybtfølt tak til alle, der har været en del af rejsen hidtil – alle jer, der vælger os som jeres foretrukne POS-system, jer, der vælger os som samarbejdspartner og jer, der dagligt deler jeres feedback, idéer og tillid med os.

Vi kunne ikke have gjort det uden jer.

Customers 1st fejrer deres femte Børsen Gazelle

Fremtiden for Customers 1st

Modtagelsen af denne pris er ingen undtagelse for vores videre arbejde: vi vil fortsat gøre vores bedste og arbejde benhårdt på at optimere vores retail management system – vi vil fortsat have vores kunder for øje, når vi udvikler nye idéer, og vi vil fortsat stræbe efter udvikle løsninger, der sætter standarden for hverdagens kassesystem.

Vi er slet ikke færdige, og vores ambitioner for fremtiden er kun endnu vildere: vores vision er at udvide til nye lande og markeder – og med et endnu bedre produkt. Dette kunne vi ikke gøre uden vores kunder, og ej heller uden den indsats, vores medarbejdere gør hver eneste dag. Det er vi meget taknemmelige for.

– Brian Jakobsen, CEO hos Customers 1st

De nu fem Gazeller, vi har udstillet på kontoret, er en daglig påmindelse om, at resultater ikke kommer af sig selv. Men selvom vi prioriterer det hårde arbejde, så prioriterer vi også at have det sjovt imens – og derfor har vi lavet en lille video, der illustrerer netop dét.

Se den her!

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Mest populære blogindlæg