2024 har været endnu et år med fart på hos Customers 1st.
Vi har opdateret vores POS-system med nye funktioner, lanceret stærke integrationer og indgået spændende partnerskaber med både nye kunder og samarbejdspartnere.
Det vigtigste for os er dog stadig at hjælpe detailbutikker med at vækste deres forretning og skabe bedre kundeoplevelser.
Hvordan har vi gjort det? Det kan du læse mere om lige her.
Nye features, nye muligheder
Nedenfor finder du et udpluk af de funktioner, vi har udviklet og lanceret i 2024. Alle har det samme mål: At gøre dit og dine medarbejderes arbejde nemmere og mere effektivt.
Omnichannel: Bliv en del af fremtidens detailhandel
Hvis 2024 har lært os én ting, så er det, at omnichannel ikke bare er en mulighed – det er en nødvendighed.
Med omnichannel handler det om at give kunderne en problemfri, personlig købsoplevelse på tværs af salgskanaler. Når du møder dine kunder dér, hvor de er, fastholder du dem og vinder deres loyalitet.
Derfor har vi udviklet et nyt omnichannel-modul med en masse nye features, der nedbryder grænserne mellem online og offline. Det nye modul giver dig bl.a. mulighed for at sælge på tværs af lagerlokationer, hvor salget går i den enkelte butiks omsætning (og meget mere).
Vi regner med at lancere vores nye omnichannel-modul her i 2025.
Guide: Sådan skaber du den perfekte omnichannel-oplevelse
Hent en gratis 5-trins guide til at skabe en problemfri købsoplevelse ved at forene online og fysiske kanaler.
Det første spadestik mod AI i retail
AI har været et varmt emne i 2024, og det er kommet for at blive. Derfor har vi implementeret AI direkte i vores retail system.
Det har vi gjort ved at integrere en prompt i de dele af systemet, der bruges til at sende SMS’er og e-mails – herunder i kassen, kundemodulet og sagsstyringen.
AI-integrationen betyder praktisk set, at systemet kan generere nye tekstudkast ud fra eksisterende tekster, præcis som du kender det fra ChatGPT.
EFSTA
2024 var også året, hvor vi tog de første skridt mod at udvide til Europa. Vi har arbejdet intensivt på en integration til EFSTA, der åbner for helt nye muligheder for ekspansion.
Med EFSTA bliver det langt nemmere for udenlandske detailforretninger at bruge vores system, da vi dermed kan håndtere skattetekniske krav på tværs af landegrænser.
Vi arbejder på at opnå godkendelse i løbet af året, så vi kan tilbyde denne løsning og gøre det endnu lettere for vores kunder at drive forretning på tværs af landegrænser.
Andre smarte features i systemet, du vil elske
Udover fokus på omnichannel, AI og EFSTA har vi som altid arbejdet på en række spændende forbedringer og optimeringer af vores POS-system for at skabe endnu mere værdi i butikkerne.
Det indebærer en opdatering af vores kundeklub-modul samt forbedringer af knapper og tekster, der gør systemet mere tilgængeligt for skærmoplæsere.
Vi har også lavet en række tekniske forbedringer bag kulisserne, hvilket giver jer et hurtigere og mere effektivt system i dagligdagen.
Da vi ved, at tid er afgørende, når kunderne står i butikken, har vi også forbedret søgefunktionerne i systemet. Nu går det endnu hurtigere at finde kundeprofiler, tidligere køb, varer og sagshistorik – en klar fordel i en travl hverdag.
Derudover har vi tilføjet et mere visuelt overblik over produkternes performance i vores Statistik-modul.
På den måde er det nemmere at identificere, hvilke produkter der klarer sig bedst, så du altid kan sikre, at de mest populære varer er på hylderne.
Og det er kun et lille udvalg af de mange forbedringer, vi har lavet.
Du kan få et fuldt overblik over alle nyheder og forbedringer i systemet, vi har lavet i 2024, når du logger ind i Dashboardet på Customers 1st.
Integrationer, der gør en forskel
Shopify-integration i ny topform
En af de eksisterende integrationer, som vi har lavet en omfattende og vigtig opdatering af, er vores Shopify-integration.
Den skal sammen med vores omnichannel-modul, gøre det endnu nemmere for dig at opnå et fuldt online og offline setup.
Derfor er det med Shopify-integrationen nu muligt at:
- Returnere webkøb i den fysiske butik.
- Bruge gavekort på tværs af salgskanaler.
- Synkronisere kundeklubpoint med vores kundeklub-modul.
- Og meget mere.
Andre fede integrationer, der skaber værdi
Udover Shopify har vi i løbet af 2024 udviklet et væld af nye integrationer – både store og små – samt opdateringer af eksisterende.
Det indebærer eksempelvis fede integrationer fra Customers 1st til:
Alle med samme formål: At skabe værdi for dig og din forretning, så du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget – dine kunder.
En ny tilføjelse: Retail ordbog
Vidste du, at “Dropshipping” betyder at sælge produkter uden at have dem på lager? Og ved du egentlig, hvad ROI betyder?
I vores nye Retail Ordbog finder du svar på disse spørgsmål og meget mere.
Den er skabt for at hjælpe dig med at holde dig skarp på de vigtigste begreber i detailbranchen – og vi opdaterer den løbende med ny viden.
Et varmt velkommen til nye medarbejdere og kunder
Det er efterhånden svært at holde skjult, at vi har fart på, og vi igen i år har vækstet. Og den anerkendelse kom igen i år, da vi modtog vores 4. Børsen Gazelle statuette.
Men det stopper ikke der.
Vores team er også vokset med 5 nye, dedikerede kolleger, og vi har budt en masse nye kunder velkommen – både detailkæder og enkeltstående butikker. De skal alle have et varmt velkommen.
Vi har samlet et udpluk af de nye kunder herunder.
NIELSENs - et fuldt omnichannel setup
NIELSENs er en familieejet virksomhed med helt op til 16 fysiske butikker, knap 250 ansatte, en Shopify Plus-webshop og et stort centrallager.
Det var vigtigt for dem at få et et retail-system med en veldokumenteret API, som gør det muligt at vælge best of breed-systemer i deres fremtidige økosystem.
Med integrationer til GoFact, SmartPack, Voyado og Shopify sørger vi for, at alle processer spiller sammen og understøtter hele deres omnichannel setup.
P. Hertz - kongelig hofleverandør
P. Hertz er en familieejet juvelerforretning i hjertet af København, som har eksisteret siden 1834.
Nu, seks generationer senere, er butikken stadig drevet af en passion for godt håndværk og personlig service.
For at sikre det bedst mulige overblik over specialbestillinger og reparationer valgte P. Hertz et retail-system med et gennemarbejdet sagsstyringsmodul. Med dette modul kan de nemt håndtere opgaver og fortsat levere den høje kvalitet og service, som deres kunder kender og forventer.
Troelstrup - herretøjsbutik i 4 etager
Troelstrup er Københavns største enkeltstående modeforretning, kendt for sine 4 etager fyldt med eksklusiv herremode.
Med en ambition om at optimere driften og gøre hverdagen lettere stod de overfor en stor forandring.
For at håndtere deres omfattende sortiment havde Troelstrup brug for en løsning, der kunne give dem et klart og hurtigt overblik over lagerbeholdningen. Med et gennemarbejdet lagerstyring har de nu de nødvendige værktøjer til at holde styr på varerne og fokusere på det vigtigste – deres kunder.
2025: Et kig ind i krystalkuglen
2024 har været et år fyldt med spændende udvikling, vækst og nye muligheder.
Vi har opnået meget, og det kunne ikke have været muligt uden vores fantastiske kunder, dygtige samarbejdspartnere og det stærke team hos Customers 1st.
Vi afsluttede eksempelvis året med en imponerende support-rating på 94%, og det gør os både stolte og taknemmelige. Tusind tak for jeres tillid, samarbejde og feedback – det betyder alt for os!
Tager vi et kig ind i krystalkuglen for 2025, ser vi et år spækket med ambitioner. Vi tager næste skridt mod at skabe et komplet omnichannel-setup, udvider vores internationale tilstedeværelse og arbejder på en række spændende projekter, som vi glæder os til at dele med jer.
Vores dedikerede udviklingsteam vil som altid fortsætte med at optimere og udvikle smarte features og integrationer, der gør hverdagen endnu nemmere for vores kunder.
Derudover står vores supportteam klar til at levere den samme fremragende service og videreudvikle vores Help Center, så hjælp altid er inden for rækkevidde.
Har du idéer, ønsker eller feedback, som kan gøre vores system endnu bedre? Så vil vi meget gerne høre fra dig – skriv til os på support@c1st.com.
Og sidst, men ikke mindst: Et stort tak til alle kunder og samarbejdspartnere! Vi ser frem til et nyt og spændende 2025 sammen med jer. 🚀