Indhold
Linket blev kopieret
Linket blev kopieret
Administrativ
21. sep. 2022

5 grunde til at koble dit e-conomic sammen med et kasseapparat i skyen

Bruger du e-conomic, så kender du det måske godt. En lang og travl dag i butikken er overstået, og du skal nu til at ordne bogføringen af dagens salg. Det betyder bl.a. indtastninger af posteringer og en masse andet manuelt regnskabsarbejde.
6 min. læsning

Du er langt fra den eneste, der oplever, at bogføringen af dagens salg fra dit kasseapparat til regnskabsprogram kan virke tung og uoverskuelig – for ikke at sige tidskrævende.

Men hvad nu hvis, du kunne bruge mindre tid på regnskabet og mere tid på dét, du brænder allermest for? Samtidig med, at du minimerer risikoen for tastefejl, når du eller en anden overfører regnskabet samt får et bedre økonomisk overblik over din forretning?

Det er heldigvis ikke helt usandsynligt.

Hvis du fortsætter med at læse, bliver du klogere på, hvorfor du skal koble dit e-conomic regnskabsprogram sammen med et kasseapparat i skyen.

Hvad vil det sige at integrere e-conomic med et kasseapparat i skyen?

Lad os starte med at afklare, hvad det betyder at koble – eller rettere integrere – e-conomic sammen med dit kasseapparat i skyen.

Først og fremmest, så er et ‘kasseapparat i skyen’ egentlig bare et andet udtryk for et ’online kassesystem’. Det vil sige, at du kan tilgå dit kassesystem via din browser på en computer, tablet, telefon. Ja, faktisk hvilken som helst enhed. Så længe du bare har adgang til en internetforbindelse.

Når du så har en integration mellem e-conomic og dit kasseapparat – altså dit kassesystem, så etablerer du en direkte forbindelse mellem de to systemer. Den forbindelse gør det muligt at sende al data mellem hinanden – helt automatisk og i realtid.

Det betyder, at al det salg, som du har indtastet i dit kasseapparat, automatisk bliver overført direkte til dit regnskab i e-conomic. Og det er uden, at du behøver at foretage dig det store.

Det er der selvfølgelig nogle ret fede fordele forbundet med, og dem får du herunder.

1. Stigende krav til kasseapparater fra SKAT

Måske har du hørt om det. Måske har du ikke.

Flere partier i Folketinget har stemt for, at fra 2024 skal en håndfuld brancher (og på sigt nok flere) tilpasse sig en ny lovgivning. De bliver pålagt at bruge digitale løsninger som eksempelvis online kasseapparater, så skattemyndighederne kan modtage korrekt indbetaling af moms og skat.

De mener nemlig, at det kan være med til at afsløre de virksomheder, der forsøger at drive forretning uden om regler og lovgivning.

Du skal derfor have fat i et online kasseapparat i skyen (hellere nu end for sent), hvis du skal være på forkant med de nye skatteregler.

Online kassesystem til butikker

2. Minimering af manuelt bogholderi og færre tastefejl

De fleste kender det. Der kan sommetider opstå tastefejl, når al dit salgsdata fra kasseapparatet skal indtastes manuelt i e-conomic.

Og det er menneskelige fejl, som kan have økonomiske konsekvenser for din butik, da det kan betyde, at du ikke opdager, hvis der mangler penge i kassen, eller hvis en kunde ikke har betalt deres faktura.

Men hvis du har en integration mellem dit kasseapparat og e-conomic, så kan du undgå den slags fejl. Kan du mon gætte hvorfor? Fordi al din salgsdata automatisk bliver overført til dit regnskab. Blot uden den kedelige og manuelle indblanding.

3. Bedre overblik over din økonomi

De fleste butikker i detailbranchen kunne godt tænke sig et fuldt overblik over deres økonomi og generelle performance. Det giver selvfølgelig mening.

Derfor giver det også mening, at sikre sig altid at have adgang til alle sine tal – fuldt opdateret og i realtid. Det kan du, når du synkroniserer e-conomic med et kasseapparat i skyen.

Økonomi

4. Altid up to date

Det er ingen overraskelse, at det digitale univers konstant er under udvikling. Det betyder, at vi hele tiden bliver eksponerede for nye krav til systemer – herunder hvad et kasseapparat skal kunne (ja, bare se på det seneste lovkrav, som vi nævnte før).

Med et kasseapparat i skyen undgår du hele tiden at skulle betale for opdateringer og opgraderinger af nye funktioner. Derudover står du heller ikke i sidste ende med et dyrt system, der lige pludselig ikke længere lever op til de seneste krav.

5. Mere tid til det, du brænder for

Hvis du spørger mig – og nok også en hel del andre – så forbinder jeg blandt andet en succesfuld butik med en, som er opmærksom på sine besøgendes ønsker og behov, samt yder en ekstraordinær indsats for at give en god oplevelse eller service, når jeg besøger deres butik.

Når du integrerer dit kasseapparat med dit regnskab i e-conomic, så sker bogføringen på alle dine daglige salgsrapporter helt automatisk.

Det betyder mindre manuelt arbejde for dig og/eller din revisor. På den måde sparer du altså mere tid, som du i stedet kan bruge på det, som du brænder mest for.

Uanset om det er mere fritid til dig selv eller at skabe endnu bedre oplevelser for dine kunder.

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Vær den første til at høre om vores produktnyheder, det seneste i detailbranchen og få indsigt.

*Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Customers 1st. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Mest populære blogindlæg

Skab den perfekte omnichannel-oplevelse 🛍️

Vil du skabe en problemfri kundeoplevelse online og i butikken? Download vores guide til, hvordan du giver dine kunder en sammenhængende købsoplevelse med omnichannel og unified commerce.

Whitepaper guide til omnichannel og unified commerce

Sådan!

Du modtager din guide på mail inden for få minutter. 😊

Whitepaper guide til omnichannel og unified commerce