24. feb. 2022

13 tips til at skabe mere profit med mersalg i butikken

Mersalg er med til at etablere en forbindelse med en kunde, hvilket svarer til at plante et frø hos kunden, der gavner din virksomheds fremtidige drift. 
13 min. læsning
Mersalg
Linket blev kopieret

Det handler i bund og grund om at få dine kunder til at tænke: ”Det vil jeg også gerne have!”

Men for at du kan opnå det, bør du tænke dine kunders behov og præferencer ind i din kundeservice.

Kunder, der oplever den gode service, har en tendens til at vende tilbage til disse virksomheder for fremtidige køb.

I dette indlæg hjælper vi dig med at forstå, hvordan du hurtigt kan forbedre din service og gøre din virksomhed mere profitabel med mersalg.

Hvad er mersalg?

For de dage, hvor folk brugte Instagram til kun at poste billeder om deres liv, er for længst forbi nu. Det bliver nemlig brugt til meget andet nu.

Ikke nok med at Instagram er en af de hurtigst voksende sociale medieplatforme i dag, så kan du gennem smart brug af links og sponsoreret indhold sikre dig mere trafik rettet mod din webshop.

Det lyder måske kringlet, men det kræver faktisk ikke ret meget og er hele umagen værd.
Faktisk er det også sådan, at flere og flere brugere opdager nye produkter og handler online. Kort sagt, e-handel blomstrer, og brands søger konstant efter nye måder at promovere og sælge produkter online.

Så hvis du er en lille forretning, der ønsker at opbygge brandbevidsthed gennem sociale medier, er Instagram et godt sted at starte.

Og hvordan du gør, skal jeg nok guide dig godt igennem i dette indlæg. Så følg med her.

Hvorfor er mersalg vigtigt?

Ikke nok med at mersalg øger virksomheders samlede fortjeneste, så hjælper det også med at sælge et bredere udvalg af produkter.

Mersalg inviterer også til længere samtaler med kunder, hvilket giver dem et bedre indtryk af virksomheden.

De kunder der tager imod salgsforslagene, er også mere tilbøjelige til at vende tilbage til samme butik, hvilket på længere sigt kan øge salget og dermed kundeloyaliteten.

Vi har samlet 13 mersalg tips, der bidrager til at skabe mere profit i butikken.

Kundeservice

13 mersalg tips

1. Motiver dit team

Første step på rejsen til at skabe mere profit med mersalg i din virksomhed, er at motivere dit team.

At være særlig opmærksom på omsætning og salg betyder ikke, at din virksomhed skal tage mindre hensyn til arbejdsstyrkens lykke og velvære.

Faktisk kan din omsætning og dit salg drage store fordele af at lægge ekstra omhu i at give motivation og inspiration til dine medarbejdere.

I de fleste tilfælde vil dine medarbejdere vise deres påskønnelse ved at arbejde hårdere mod virksomhedens mål.

2. Tilbyd din hjælp

Ikke overraskende er en måde at opnå mersalg på, at spørge kunden uopfordret, om der er mere, du kan hjælpe med.

Hvis ikke du kan løse opgaven, kender du formentlig én der kan. Og i sidste ende handler det mere om, at du har hjulpet din kunde. 

Derfra er der en større chance for, at du kan sælge mere en anden gang. Både fordi du tilbød din hjælp, og dels fordi du lyttede til kundens efterspørgsel.

3. Foreslå kun én mersalgsvare

Vælg én ekstra salgsvare, der stemmer overens med kundens ønsker og behov.

Hvis du foreslår flere salgsvarer end én, kan du risikere at forvirre og overrumple kunden med for mange muligheder. 

Ved at tilbyde én vare, øger sandsynligheden for at kunden tilføjer produktet til sit køb.

4. Vær subtil

Eller ydmyg.

De fleste kunder reagerer godt på mere subtile forslag i stedet for at føle, at de bliver tvunget i retning af et salg, de egentlige ikke ønsker.

Det kan både svække deres tillid og i sidste ende deres lyst til at komme igen. Så vær varsom med dit mersalg.

Det skal nemlig helst være en god oplevelse – både for dig og for dine kunder.

Indkøbsvogne

5. Nævn udsalg og rabatter for dine kunder

Rabatter er en stor motivationsfaktor for mange forbrugere.

Derfor kan det være en god idé at informere dine kunder om de varer, der er på tilbud eller kommer det på sigt. 

Det medvirker i de fleste tilfælde til et mersalg.

6. Drag fordel af de gode rabatter

Rabatter kan ved første øjekast lyde modstridende til rådgivningen om mere profit og mersalg. Men det kan faktisk virke til din fordel, hvis du gør det rigtigt.

Det er naturligvis ikke alle kunder, der er styret på samme måde. Hvor nogle ikke kræver meget overbevisning, kan andre have brug for massive rabatter, for at slå til.

Men i stedet for at dræbe din fortjeneste med store rabatter, kan du eksempelvis overveje personlige tilbud.

Hvordan det? Spørger du sikkert – men det er faktisk ganske simpelt.

Med et kassesystem som Customers 1st har du mulighed for at opnå en dybere kundeindsigt. 

Alle de oplysninger, som knyttes til et køb, bliver lagret i dit system til fremtidige brug. 

Det er de oplysninger, du kan drage store fordele af. For nu kender du kundens præferencer og vaner. Og det er med den viden, du kan skræddersy dine personlige tilbud, som kunderne i de fleste tilfælde, vil gøre brug af.

Hvis det er én af de strategier, du vil bruge – eller bare lære mere om, kan du læse vores gæsteblogindlæg på regnskabsfirmaet Dineros hjemmeside om Unified Commerce

7. Lav et særtilbud

Hvis du er i en position, hvor du kan tilbyde et særtilbud – så gør det.

Du behøver ikke bestille et hav af varer, du kan egentlig bare bruge dét du har. 

Hvis du laver et tilbud på en kombination af varer, der normalt ikke er tilgængelige for dine kunder, så er der større chance for, de siger ja tak til tilbuddet.

Herfra vil de føle sig specielle og være glade for at få en god handel. Pludselig har du solgt to eller tre varer mere i stedet for én.

Shoppingoplevelse

8. Forøg din gennemsnitlige ordreværdi

Det er selvfølgelig altid nemmere sagt end gjort.

Men at øge din webshops kurvstørrelse eller den gennemsnitlige ordreværdi (AVO) fra kunder, der allerede er i din fysiske butik, er en fantastisk måde at forbedre din fortjeneste på.

Tænk på det sådan, at en kunde der handler hos dig, allerede er kvalificeret til at købe mere. 

Det vil sige, at de har engageret sig i dit brand, og selvom det lyder indlysende, er de væsentlig mere modtagelige for tilbud og produktannoncering. 

Det giver derfor rigtig god mening at opmuntre dem til mersalg i din butik.

9. Strategisk produktplacering

Det siger egentlig sig selv – strategisk produktplacering handler om, at du sætter dine mest indbringende, profitable eller populære mersalgsprodukter synligt i din butik.

Det kan eksempelvis være i dit butiksvindue eller i dét område, kunderne naturligt går hen til i din butik.

Et andet godt eksempel er at placere dine bedst sælgende produkter nær udgangen – eller nærmere nær dit POS.

Bare tænk på indretningen i et supermarked. Placeringerne er helt bevidste. Mælken er oftest placeret helt bagerst i butikken. Fordi man ved, at det er noget, stort set alle skal have. 

Det er også oftest snacks og slik, der er placeret nær udgangen og ved kassen.

Det kender du sikkert selv – hvor ofte når man ikke lige, at tilføje en ekstra ting i kurven, når man står og venter i køen ved kassen? 

Det fører oftest til impulskøb, der i sidste ende øger den gennemsnitlige ordreværdi og dermed mersalget.

10. Forbedre din lagersynlighed

Lagerstyring er en fordel for størstedelen af butikker, der sælger fysiske varer. Det giver dig ikke blot et hurtigere og bedre overblik over dit lager, men reducerer ligeledes fejl, da der ikke er behov for at skrive eller indtaste noget selv.

Det er en god idé at have styr på de varer, du har ved hånden. Dette vil hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger omkring køb, salg og markedsføring, så du kan sælge flere produkter.

Lageroptælling

11. Sæt pris på dine eksisterende kunder

Flere undersøgelser har vist, at det er mere profitabelt at sælge til eksisterende kunder end at skaffe nye.

Det skal dog ikke lyde som om, det ikke er en god idé at få ny kunder. For selvfølgelige er dét det.

Men det er utrolig vigtigt, du ikke forsømmer dine nuværende kunder. 

Vi kan vist alle blive enige om, at man får lyst til at handle i en butik igen, hvis man får en personlig betjening.

Et godt tip er derfor, at bruge ekstra tid på at pleje dine relationer til dine (stam)kunder. Det giver dem uden tvivl lysten til at komme igen.

12. Feedback fra kunder

Det er ikke nogen hemmelighed at kunderne er nøglen til din succes. 

Kunder sætter pris på at blive hørt, og i de fleste tilfælde er mange af dem også villige til at tale med de forhandlere, de køber hos.

Og det bør du i den grad udnytte.

Uanset om det er undersøgelser, anmeldelser eller henvisninger til andre, så har de fleste kunder behovet for at kommunikere deres tanker om deres købsoplevelser.

Hvis du har et moderne POS-system, som eksempelvis Customers 1st, så er der mulighed for at lave integration med Trustpilot

På den måde kan du sende automatiske forespørgsler på anmeldelser til din kunder, efter de har købt noget i din butik, og på den måde indsamle anmeldelser fra dine kunder. 

Det er dem, du bør drage fordel af. Det er på en måde gratis konsultation til at forbedre din virksomhed. 

Hvis du er modtagelig for den feedback, du modtager, vil du på samme måde være i stand til at foretage ændringer i din virksomhed, der sikrer en positiv kundeoplevelse.

Resultatet vil være en stigning i trafik, salg og herunder mersalg. Smart ikke?

13. For mange muligheder

Forskerne kalder det valgparadokset.

Folk tror, de kan lide mange valgmuligheder. Men for mange muligheder kan virke lammende og i sidste ende ikke føre til noget køb. 

Sådan har det faktisk været i mange år. En undersøgelse fra år 2000, foretaget af Sheena Iyengar og Mark Lepper, belyste, hvilken indflydelse et valgparadoks har.

Undersøgelsen gik ud på at opstille to forskellige valg for forbrugeren. 

Iyenhar og Lepper stillede to borde op i en købmand. Ved bord A kunne kunder smage på et udvalg af seks forskellige glas syltetøj. Ved bord B kunne kunderne vælge mellem 24 forskellige slags syltetøj.

De fleste kiggede forbi bord B, hvor udvalget var større, men kun 3% af dem købte et glas syltetøj. Hvorimod næsten en tredjedel af kunderne der stoppede ved bord A, endte med at købe et glas syltetøj. 

Undersøgelsen viser, at hvis du tilbyder for mange muligheder, kan det ende med at have stor indflydelse på dit samlede salg.

Udvælg derfor dit sortiment nøje, så der ikke opstår et valgparadoks for dine kunder.

Shopping

Konklusion

Som du sikkert har kunne læse dig frem til, så er det ikke de drastiske ændringer eller implementationer der skal gøres i din virksomhed, for at få det optimale ud af mersalg.

Som de 13 mersalg tips påpeger, kan nogle simple justeringer i din kundeservice, produktplaceringer eller bare tilbud bane vejen for mere profit.

Virksomheder tjener nemlig som en ressource for rådgivning og service, snarere end blot et sted at handle. 

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Vær den første til at høre om vores produktnyheder, det seneste i detailbranchen og få indsigt.

*Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Customers 1st. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Mest populære blogindlæg

Vil du ruste din butik til fremtiden? 🚀

Få vores guide med 16 tips til, hvordan du kan fremtidssikre din fysiske butik. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den tilsendt på mail.

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023

Sådan!

Du modtager dit whitepaper på mail inden for få minutter. 😊

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023